Billedet på sidehoved

Søvn

- er afgørende for et godt udbytte af undervisningen

En regelmæssig og tilpas lang søvn er væsentlig for elevens trivsel og udvikling. Vi har derfor faste rutiner og regler omkring sengetid. Alle elever skal være i deres bogruppe kl. 21.00, hvor der er aftendrik (frugt, the, vand m.m.) sammen med en voksen. Herefter er det ikke tilladt at gå i andre grupper, at gå ud at ryge m.m.  Kl. 21.30 begynder eleverne at gøre sig klar til natten og afleverer deres telefon og anden elektronik (I-pad, pc), hvis det er aftalt. Kl. 22.00 skal der være ro på værelserne. Såfremt der er særlige behov omkring sengetid, såsom lys, musik i ørerne eller andet, finder vi en løsning på dette.

De voksne siger godnat på alle værelser, og sikrer sig, at eleven er ok inden natten.  Det bliver ofte til en lille snak på sengekanten. 

Der er altid en vågen nattevagt, som sørger for ro og tryghed blandt eleverne.