Billedet på sidehoved

Musik

- mange personlige sejre udspringer fra musiklokalet

På Havregården er der rig mulighed for at følge sin musikalske interesse. Vi har et stort lydisoleret musiklokale med mange instrumenter og udstyr til at komponere musik digitalt.
Musik og sang er fællesskabende og giver god energi og glæde til dagen. Vi har derfor opprioriteret det musikalske element i hverdagen bl.a. ved at have morgensang flere dage om ugen, ved at have musik som linjefag samt ved at tilbyde eleverne musik og sangundervisning i fritiden, både som individuel- og holdundervisning.

Hvis en elev har lyst til at spille og/eller få undervisning i guitar, keybord/klaver eller trommer, så har vi alle muligheder, og ønsker eleven undervisning i f.eks. trompet, saxofon eller violin, så har vi en musikskole i Gilleleje.
Nogle elever har spillet musik og sunget, før de kom til Havregården, men de fleste "musikelever" opdager interessen og evnerne hos os.

Vores dygtige musiklærere har fundet adskillige elever med en x-faktor, som de ikke anede eksisterede eller aldrig tidligere har haft mulighed for at dyrke.
Det giver stor selvtillid, når eleven har overvundet sig selv første gang og stillet sig op foran et publikum på måske 200 mennesker til en fest.