Billedet på sidehoved

Dyr

- hvem kan stå for en lille pattegris eller en kaninunge?

Hvorfor dyr på en kostskole?

Havregården har valgt at have dyr, fordi vi mener, det er sundt for børn og unge at have mulighed for tæt samvær med dyr. Gennem årene har vi haft mange forskellige dyr på Havregården.
I øjeblikket har vi høns, køer, geder, grise og masser af kaniner. 

Eleverne har mulighed for at komme rigtig tæt på vores dyr og lære hvilken pasning de kræver. Der er også mulighed for at få et lønnet job, hvor nogle af skolens dyr passes, hvis eleven har særlig interesse for det.
Eleverne kan godt have deres egne dyr med på skolen efter særlig aftale.

Dyrevelfærd er meget afgørende for Havregården. Vores kaniner er fx ikke i små bure, men i vores store åbne kaningård, hvor de har dannet naturlige kolonier, fuldstændig som i naturen.

Dyr har en beroligende effekt på både voksne og børn og er med til at give en god stemning og skabe tryghed. Mange elever bruger dyrene som et sted at gå hen, når dagligdagen bliver lidt svær. 

Havregårdens dyr er ikke kun kæledyr. Nogle ender også med at blive slagtet. Dette for at vise vores elever sammenhængen mellem dyrevelfærd og det at vi alle skal have mad på bordet. Der er stor læring i at have dyr lige uden for døren og mange lærere bruger vores dyrehold i undervisningen.