Billedet på sidehoved

Skitur til Norge eller Sverige

- den årlige skitur, hvor alle udfordres og mange personlige sejre bæres hjem

Havregården har igennem flere år haft en årlig skitur til Norge eller Sverige. Vi kører med bus fra Havregården, og turen varer 6 - 7 dage. Vi bor i 1 stor eller 2-3 mindre hytter, og vi sørger selv for maden.
På skiturene oplever mange elever personlige sejre, der rækker langt videre end selve det at lære at stå på ski.  Der deltager 10-12 medarbejdere, så der er mulighed for, at alle elever kan få præcis de udfordringer og den støtte, som den enkelte har brug for.


Eleverne inddeles efter deres erfaring. Nogle er afsted på de sorte pister, andre på begynderbakken, nogle på ski, nogle på snowboard og nogle er hjemmefra fast besluttet på, at de aldrig står op på de "plader".


Men det utrolige sker hvert eneste år. Masser af glæde, begejstring, sjov og udfordringer smitter, og selv de allermest usikre elever plejer at komme på ski sammen med dygtige instruktører, og måske sammen med voksne fra Havregården, der heller aldrig har prøvet det før.