Billedet på sidehoved

Din kontaktlærer

- en voksen i hverdagen

Du vil få en af de voksne i bo-gruppen som din kontaktlærer. Kontaktlæreren har et helt særligt ansvar i forhold til at følge dig, så vi sikrer, at du trives bedst muligt i skole og fritid. Det er almindeligvis også kontaktlæreren, der samarbejder med din familie. Nogle elever oplever, at de måske taler bedre med andre voksne i huset om bestemte svære ting i deres liv, og det er helt ok. 

Du skal huske, at alle voksne på Havregården, uanset arbejdsfunktion, arbejder her, fordi vi har lyst til at være sammen med børn og unge. Vi har et fælles ønske om at støtte dig på forskellig vis, så vi bedst muligt sikrer, at du går videre herfra som et ungt menneske, der ”kan klare hele verden!”.